Salgs & Handelsbetingelser pr. 01.02.2022
Salgs- & Handelsbetingelser:
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, varer i udvalg, salg, service og leverancer, også selvom ordregiver foreskriver andre betingelser i sin ordre. Fravigelser fra nedenstående skal være godkendt og underskrevet af Bella Beauty ApS for at være gældende.
Leveringstid og fragt
Varer på lager udsendes typisk inden for 2-3 hverdage. Skulle der mod forventning være udsolgte varer for mere end 300,- opretter vi en fragtfri restordre. Under 300 kr. skal man selv oprette en ny ordre og evt købe andrer varer. Ved køb for over 2.500 kr ex. moms er fragten gratis.
Ordregebyr:
Ved bestilling via tlf. eller pr. mail tillægges der et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Der er ikke gebyr ved bestilling via vores webshops Beautysystem.dk og bellabeauty.dk. Hvis du ønsker en specifik ordre tilsendt hurtigere end evt. rækkefølge tillægges et hastegebyr på 100 kr.
Priser:
Priser er inkl. moms når man ikke er logget ind og excl. moms når man er logget ind som forhandler. Priserne er de på fakturadagen gældende, undtagen hvor fast tilbud eller ordrebekræftelse er afgivet. Rabatter kan ikke kombineres. Men kunden vil altid få den størst mulige af 2 forskellige rabatter. Der tages forbehold for fejl i prissætningen af varer i prislister, nyhedsmails og på webshoppen.
Betaling:
Betalingsbetingelser er netto kontant dvs. forudbetaling / betaling med betalingskort, medmindre man har fået oprettet en kreditkonto. I så fald gives der det antal dages kredit som man har aftalt. Efter forfaldsdato beregnes en rente på 2% pr. påbegyndt måned svarende til 23,6% p.a. Endvidere tillægges et adm. gebyr på kr. 100,- på rente- og kontoudskrifter. Rykkergebyr er på 100,00 kr. Ved forfalden saldo udsender vi ikke nye ordrer før forfalden saldo er indfriet.
Finansiering:
Der er mulighed for at få finansieret / leaset køb over 20.000 kr ex. moms såfremt firmaet og personerne der ejer firmaet ikke står registreret i RKI og desuden opnår godkendelse af Bella Beauty Aps. Spørg om yderligere information.
Levering og fragtpriser:
Der tillægges gældende fragtomkostninger på alle leverancer med mindre andet er skriftligt aftalt eller opgivet på varen / webshoppen. Vi tager 60 kr. ex. moms. i fragtgebyr uanset vægt op til 10 kg og herefter postens takster.
Der tages forbehold for udgåede varer og lang leveringstid.
Reklamation & returnering:
Returret PRIVAT:
Hos private ikke momsregistrerede kunder er der 14 dages returret, ved returnering af ubrugte og uåbnede varer i samme stand som ved levering. Køber betaler selv alle fragtomkostninger.
Reklamationsret PRIVAT:
Reklamation ydes i henhold til købelovens regler ved privatkøb. Dvs. 2 år fra købsdato.
Returnering ERHVERV:
Ved alle handelskøb er der som udgangspunkt INGEN returret. Varer der bestilles hjem specielt til en kunde er der ingen returret på.
Nedsatte/udgåede/udløbne varer fra tilbudslisten er der aldrig returret på. Varer med begrænset holdbarhed, er man selv ansvarlig for at tjekke ved modtagelsen og inden 7 dage. Returnering af andre varer accepteres kun efter forudgående skriftlig aftale. Returvarer skal være ledsaget af brev, følgeseddel eller faktura, der refererer til den indgåede aftale (se og hent returformular nedenfor). Returvarer skal fremsendes for kundens egen regning og risiko. Kreditering finder kun sted, hvis der foreligger en aftale og såfremt varen er ubrugt og ubeskadiget, samt i original og ubeskadiget emballage. I tilfælde af at varen tages retur senere end 8 dage fra fakturadato, vil en kreditnota blive reduceret med 25%. Efter 16 dage fra fakturadato finder kreditering ikke sted. Såfremt leverandøren har fejlleveret eller leveret defekte varer, afholder leverandøren fragtomkostningerne men ikke evt. tab forudsat af den sene levering.
Ved fejl/mangler ved modtagelse af varer, skal reklamation ske inden for 7 hverdage efter modtagelse ERHVERV:
Når sælger arrangerer transporten fra lager til købers adresse sker dette følgelig for købers regning og risiko. Ved skader og mangler skal køber reklamere til leverandøren straks efter modtagelse og senest inden 7 dage. Såfremt der opstår manko eller skader på varen eller emballagen under transport, skal modtageren straks påtale dette overfor transportøren og gøre påtegninger på fragtbrev eller følgeseddel.
Reklamationsret ved fabrikationsfejl ERHVERV:
Der er 1 års reklamationsret mod fabrikationsfejl på varer fra Bella Beauty med mindre andet er aftalt. Der er ingen reklamationsret for slitage, forkert brug og forkert vedligeholdte varer. Skulle en vare gå i stykker ved normalt brug, sendes den, så vidt det er muligt, i original emballage - tilbehør mm. skal IKKE vedlægges. Viser det sig at varen ikke er i stykker, eller at fejlen ikke kan påvises ud fra kundens fejlbeskrivelse, vil varen blive returneret. Kunden vil derefter blive faktureret 750,00 kr. excl. moms til dækning af løn for fejlsøgning. Derudover faktureres også returporto. Hvis der konstateres fejl, repareres varen inden for rimelig tid eller ombyttes, og sendes uden leveringsomkostninger tilbage til kunden. Bemærk at nogle produkter produceres i USA, Asien mv. så derfor kan der gå nogle uger med at skaffe reservedele, såfremt der skal bruges en komponent som ikke er på lager. Erhvervskunder opnår ikke ny reklamationsret ved reklamation og ombytning. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, fonde og selvejende institutioner.
Returnering af varer kunder ikke kan tåle:
Bella Beauty kan ikke garantere at alle kunder kan tåle alle ingredienser og har som udgangspunkt ingen returret. Det er kosmetologens opgave at forsøge at finde den type creme/serum der passer til den enkelte kunde. Derfor kan vi levere testere og prøver så et produkt kan afprøves først.
I tilfælde hvor der fremkommer en reel allergisk reaktion, er der mulighed for at vi pr. kulance kan refundere en del af udgiften og tage produktet retur. Det kræver et tydeligt foto af kundens huds reaktion, samt en kopi af indkøbsfakturaen, samt kopi af den kreditnota der er underskrevet af kunden på at hun har fået pengene retur.
FORMULAR TIL RETURNERING:
KLIK HER for at hente formular til returnering/reklamation.
KLIK HER for at hente formular til returnering pga. allergisk reaktion.
Det er vigtigt at der kun sendes det mest nødvendige med varen. HUSK at vedlægge kopi af fakturaen.
Serviceaftale:
Det er altid muligt at betale for en serviceaftale på alle produkter dyrere end 4.000 kr.
Her kan du enten vælge en ‘Expres-aftale’ eller en ‘Hurtig-aftale’.
Bestil serviceaftale ONLINE HER
Købers & sælgers ansvar:
Køber har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt produktet og godkendt leverandør, fabrikat, leveringsbetingelser, specifikationer købers betalingsbetingelser. Hydradermie, Oxygenbehandling, micro dermabrasion, ultralyd, hudanalyse, Fat Freeze, RF, laser/IPL/SHR, tandblegning, mikronåle-behandling, Hyfrecator, elektrokosmetik og alle de andre metoder som bruges i maskiner solgt af Bella Beauty aps er kendte og beskrevne metoder. Resultater varierer dog meget fra person til person, hvorfor sælger ikke kan garantere for noget som helst konkret resultat.
Køber er selv ansvarlig for løbende at holde sig orienteret om nye behandlinger med ovenstående og lovgivning herom, og at deltage i relevante kurser, således at nyeste information kan videregives til købers kunder på forsvarlig vis, og således at behandlingerne kan udføres i overensstemmelse med god skik og brug inden for branchen og under hensyn til den nyeste viden om behandlingsformen. Leasingtager skal til enhver tid have en forsvarlig uddannet person til at betjene sine klienter, således at disse får en korrekt behandling. I tilfælde af, at lovgivningen på et tidspunkt måtte blive ændret på området, f.eks. ved at kræve specielt uddannet personale, er det købers pligt og ansvar at sørge for, at samtlige lovgivningskrav opfyldes.
Sælgers ansvar i forbindelse med erhvervelsen af produktet er til enhver tid begrænset til det solgtes pris. Sælger er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder drifts-, avance- eller goodwilltab. Køber bærer alle omkostninger, der er forbundet med at gøre krav gældende. Sælgers ansvar i forbindelse med erhvervelsen af produktet er til enhver tid begrænset til det købtes pris.
Køber er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelsen af de leasede genstande overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Køber bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes. Køber friholder sælger for ethvert ansvar, denne måtte ifalde overfor det offentlige eller overfor private på grund af den brug, køber gør af det købte, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke indhentet.
Køber bærer risikoen for skaden som følge af farlige egenskaber ved den købte genstand samt ansvar for sådanne skader. Det påhviler køber at holde sælger skadesløs med hensyn til krav, der måtte blive rejst mod sælger på grund af farlige egenskaber ved disse.
Elektronisk nyhedsbrev, Cookies & GDPR
1. Generelt
Vores nyhedsbrev er en service der udbydes af Bella Beauty aps CVR 18475782, Kornmarksvej 6, 2605 Brøndby.
Bella Beauty er ansvarlig for behandlingen af de data der bruges til udsendelse af nyhedsbrev og elektronisk markedsføring. Når du besøger vores hjemmeside, og køber et produkt bliver dine oplysninger gemt hos os, og behandlet som angivet nedenfor.
De oplysninger vi registrerer om dig bliver behandlet strengt fortroligt, og du kan til enhver tid nemt ændre eller slette de oplysninger vi har om dig på din profil.
2. Trafik på hjemmesiden og elektronisk markedsføring
Baseret på dit samtykke indsamler og analyserer Bella Beauty data vedrørende din adfærd på Bella Beauty, herunder besøgte sider på Bella Beauty, din kurv og din købshistorik.
Dette sker gennem din kundekonto og ved anvendelsen af cookies, og vi gør det fordi vi gerne vil gøre din shoppeoplevelse så personlig og relevant som muligt. På baggrund af dette kan vi danne en kundeprofil med henblik på udsendelse af nyhedsbreve pr mail, SMS eller i app, produktinformationer og skræddersyet markedsføring der er relevant for dig.
Brugertilpassede oplysninger
Hos Bella Beauty ønsker vi at give den bedste shoppeoplevelse, og den bedst mulige markedsføring. Hvis du er logget ind på din kundekonto, bruger vi disse oplysninger til at skræddersy indhold til dig, som afspejler det du har kigget på, og din købshistorik.
Hvis du ikke er er logget ind, bruger vi oplysninger fra den cookie du har accepteret i din browser. Du kan altid slette din cookie hvis du ønsker det. Vi bruger kun dine personoplysninger til at sende dig tilbud og skræddersyet markedsføring, hvis du har givet dit samtykke til det. Du kan altid trække dit samtykke tilbage under din profil, eller svare AFMELD / UNSUBSCRIBE til meddelelser du får tilsendt.
3. Hvor ofte sender i mig nyhedsbrev?
Du kan forvente at modtage elektronisk nyhedsmail 1-2 gange om måneden. Vores tilpassede anbefalinger sender vi når der er noget relevant for dig. Vi tilstræber at begrænse vores mails, og vi sørger for at du ikke vil modtage for mange.
4. Hvem deler vi dine oplysninger med
Vi deler ikke dine informationer med andre og overholder alle GDPR regler.
Retten til at klage:
Vi benytter os også af Online Dispute Resolutions
for at give dig mere sikkerhed og ret til at klage.
KLIK HER for at klage.